SD-sluk

YouSee slukker de digitale SD/MPEG2 kanaler i februar og april 2013, og Videbæk Antenneforening føler med.

Afviklingen af det ældre digitale tv-signal kaldet SD/MPEG2 starter snart, og fremover satses udelukkende på HDTV for de kanaler hvor dette er muligt.

De digitale tv-kanaler som slukkes, er de kanaler, der er MPEG2 kodet, og som også findes i en HD-version (MPEG4 kodning). Der er derfor kun tale om et sluk af digitale SD/MPEG2 kodet kanaler. Kan du i dag se DR3 (Tidligere DRHD) sker der ingen ændringer for dig.

Den 12. februar februar 2013 sker første sluk, Dette omfatter kun dem der køber ”ekstrakanaler” med kort hos YouSee. (Har modtaget information direkte fra YouSee)

Den 2. april 2013 sker andet sluk. Dette omfatter følgende kanaler, der modtages uden kort:

TV Guiden, TV2 Film, Animal Planet, NDR og Viasat Golf - sendes fremover kun i HD/MPEG4.
Svensk TV1, Kanal Midt-Vest, TV/MIDT-VEST, 3+, DK4, Kanal 5, 6’eren, Discovery, ARD, DR1, TV2, NRK1 – sendes fremover analog og HD/MPEG4.

Med lukningerne af tv-kanaler i MPEG2 kodning skabes plads til endnu flere HD-kanaler. Desuden kan der snart tilbydes endnu mere valgfrihed og højere bredbåndshastigheder, alt sammen til glæde for alle tilsluttede. Når fortsat eksisterende MPEG2-kanaler senere opdraderes til HD, nedlægges MPEG2-versionerne af disse kanaler løbende.

Ændringerne forventes ikke at berøre særligt mange husstande, men alene husstande, som for flere år siden har investeret i 1. generations digitale tv-apparater eller modtagerbokse, som kun var udstyret med MPEG2-modtager.

Har du en Sagem-boks (boksene man kunne købe via foreningen for 3-4 år siden) er tiden løbet fra denne, da denne type boks kun er til at vise det ældre SD-signal med. Boksen virker stadig for de kanaler der sendes i SD-signal.

Der er forskellige muligheder for at løse et eventuelt problem. Det kan være at anskaffe et tv med MPEG4 tuner, supplere med et abonnement på en YouSee Plus boks til 99 kr./md (med flere on demand funktioner. F.eks kan du starte et tv-program forfra, sætte det på pause og optage og leje film direkte på boksen), eller købe en HD-boks med MPEG4 tuner, som kan købes for små penge. F.eks sælger YouSee bokse til 495 kr